Gratis specialeplads

Skriver du speciale efter sommerferien? Og kunne du tænke dig en gratis speciale-plads? Vi har en kontorplads i overskud, så vi kan tilbyde dig eget skrivebord og en super hurtig trådløs internetforbindelse. Vores eneste krav til dig er, at du:

  • Skriver speciale inden for emnerne arbejdsliv, arbejdsmiljø og/eller samarbejde.
  • Deler noget af din viden med os, efterhånden som dit speciale skrider frem.

Udover kontorpladsen tilbyder vi et fagligt engageret og (synes vi selv) inspirerende miljø. Du har mulighed for at blive en del af vores (billige) frokostordning. Vi skiftes til at sætte frokost på bordet, så du skal ikke tænke på at lave mad hver dag..

Er du interesseret, så send os et par ord (max en side) om dine specialetanker. Er dine specialetanker dem, der matcher os bedst, så ser vi frem til at byde dig velkommen.

Spørgsmål? Så skriv til sbk@teamarbejdsliv.dk eller ring til 3834 5034 eller 22824933.

Kategorier: Nyheder. Permalink.

Der er lukket for kommentarer.