Hvordan kan arbejdsmiljøindsatsen styrkes?

Gentænkning af arbejdsmiljøindsatsen – start med forandringsteorierne
Hvordan kan arbejdsmiljøindsatsen styrkes? Det vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nedsætte en ekspertgruppe til at svare på. Ekspertgruppen skal gentænke arbejdsmiljøindsatsen, lyder det. Som en virksomhed der arbejder med arbejdsmiljø i spændingsfeltet mellem forskning og praksis ved vi, at der er brug for gentænkning.

Set fra vores udgangspunkt er det være oplagt at starte gentænkningen med at kigge på de forandringsteorier/programteorier, der bevidst/ubevidst ligger bag enhver indsats til påvirkning, udvikling og regulering af arbejdsmiljøet. Vi oplever ofte, at der nok er klare forestillinger om indsatsernes indhold og mål. Men det er ikke nok. Effektive arbejdsmiljøindsatser kræver herudover også, at der er klare overvejelser om, hvordan fx medarbejdere og ledere skal ’modtage’ indsatsen og hvad der får dem til at få den adfærd i virksomheden, som indsatsen har som mål at opnå. Disse overvejelser kan være en mangelvare i de konkrete arbejdsmiljøindsatser som fx Branchefællesskaberne sætter i gang men de er eksplicit en mangelvare jo tættere man kommer på det politiske og regulerende niveau.

Vores seneste erfaringer med fraværet af udfoldede forandringsteorier har vi fra en evaluering af en større indsats for at reducere alvorlige ulykker i byggebranchen, som vi har evalueret sammen med COWI. Læs den her. Rapporten viser blandt meget andet, at arbejdstagere og arbejdsgivere ser forskelligt på forandringskæden, da de gensidig har forskellige forestillinger om, hvad som er ledelsens ansvar og opgave og hvad som er medarbejdernes ansvar og opgave. Det er en væsentlig forudsætning, at der dels udarbejdes en udfoldet forandringsteori samt, at der er en fælles enighed om, hvordan en indsats skal virke hele vejen fra afsendelse til de mål som ønskes opnået. Forandringsteorier styrker mulighederne for undervejs at følge op på fremdriften af indsatsen, fordi der er udarbejdet en eksplicit forestilling om forandringskæden.

Der er helt aktuel et gryende fokus på at arbejdsmiljøindsatser har en større effekt, hvis to eller flere indsatser er koordinerede eller orkestrerede. Udenlandsk forskning viser, at det giver den største effekt, hvis indsatser både er rettet mod det organisatoriske i en virksomhed og individerne. Koordinering kan også være mellem reguleringsbaserede indsatser (via lovgivning), incitamentsbaserede (via fx støtteordninger) eller informationsbaserede (vejledninger og kampagner), det har vi i TeamArbejdsliv også arbejdet med (læs rapport). I begge de nævnte eksempler er det afgørende for succesen af indsatserne, at der eksisterer en program- eller forandringsteori som viser, hvordan to eller flere indsatser virker sammen.

En gentænkning af arbejdsmiljøindsatsen lægger i de flestes ører op til at gøre en masse nyt. Men der er allerede arbejdsmiljøindsatser der har solid effekt. Selvom om nogle synes, at virksomhedsnære rådgivningstjenester er gammel vin på nye flasker, kan vi se det virker. Byggeriets Arbejdsmiljøbus er et godt eksempel på en partsfinansieret rådgivningstjeneste, som med succes når helt ud og besøger arbejds- og byggepladserne. Senest har også KL og Forhandlingsfællesskaber skabt en rådgivningstjeneste for det psykiske arbejdsmiljø i kommunerne (SPARK). Det er oplagt at gøre noget tilsvarende i flere brancher.
Vores liste over mulige nye initiativer i en gentænkning af arbejdsmiljøindsatserne er ret lang. Den rummer forskellige ideer som fx:

  • Nye krav til og rammer for den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, især den opfølgende del
  • Regulering af ikke ordinære ansættelsesforhold for fx freelancere og fastlancere.
  • Politiker for hvordan virksomheder i et samarbejde mellem leder og TR/AMR håndteres langtidssygemeldinger og ansattes tilbagevende til arbejdet.
  • Konkrete, og branche-specifikke aftaler om nedbringelse af muskel-skelet-belastninger.

Ideerne er mange. Nu mangler vi bare nogen der griber dem.

Kategorier: Nyheder. Permalink.

Der er lukket for kommentarer.