Ny artikel om ‘kollektiv efficacy’

Karen Albertsen er medforfatter på en ny artikel omkring kollektiv efficacy: Jensen, J. N. et al. “Does collective efficacy moderate the associations between physical work load and intention to leave or sickness absence?” i Journal of Advanced Nursing, maj 2011.

Definition: Kollektiv efficacy er medarbejdergruppens tro på fælles formåen.

Artiklen er baseret på resultaterne fra en undersøgelse blandt 6.929 kvindelige ansatte i ældreplejen. Resultaterne viser ligesom tidligere undersøgelser, at medarbejdere med høje ergonomiske belastninger i arbejdet, har større risiko for sygefravær og oftere intentioner om at forlade jobbet.

Det nye er, at medarbejdere udsat for høje ergonomiske belastninger, har færre intentioner om at forlade jobbet, når de arbejder i en medarbejdergruppe, der oplever en høj kollektiv efficacy. Der så dog ikke ud til at være nogen positiv effekt af kollektiv efficacy på risikoen for sygefravær.

Resultaterne bekræfter det vigtige i, at medarbejderne har tillid til, at de i fællesskab kan løfte deres arbejdsopgaver.

 

Kategorier: Nyheder, nøgleord: , , . Permalink.

Der er lukket for kommentarer.