PAVLA – arbejdsmiljøforskning

Projektets titel var “Professionel arbejdsmiljørådgivning set som virkemiddel over for den lokale arbejdsmiljøindsats” (PAVLA) og projektet var et forskningsprojekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektet havde som overordnet mål at opsamle de mange positive erfaringer, som var blevet skabt i BST systemet, med, hvordan eksterne rådgivere kan hjælpe virksomheder til at forbedre deres arbejdsmiljø. Med udsigten til at BST systemet stod for at blive nedlagt, blev opgaven udført i 11’te time.

Der blev opsamlet erfaringer på en lang række måder, bl.a. ved:

  • At bearbejdede erfaringer fra de auditører, der har gennemført
    kvalitetsauditering af BST-enheder.
  • At gennemførte seks casestudier af samarbejdet mellem virksomheder og
    rådgivere.
  • At kortlægge den vidensdelingen der sker mellem arbejdsmiljøeksperter og
    virksomhedsaktører.
  • At afdækkede sammenhængen mellem rådgivningen og de kompetencer
    arbejdsmiljøprofessionelle opnår gennem uddannelse.
  • At inddrage skandinaviske erfaringer med arbejdsmiljørådgivning og
    kompetenceudvikling og samarbejde med andre forskningsprojekter gennem et
    videnskabeligt forum.

Projektet endte med et omfattende materiale, der blev formidlet på forskellige måder.

Først og fremmest blev der udarbejdet et uddannelsesmateriale, som kan anvendes på alle uddannelser, der har nuværende eller kommende arbejdsmiljøaktører som målgruppe. Der blev lavet en opsamling af arbejdsmiljøarbejdets historie og endelig er der lavet en række anbefalinger til virksomheder, som anvender eller påtænker at anvende eksterne arbejdsmiljørådgivere.

Medarbejdere på projektet var Jens Vox og Hans Jørgen Limborg.

Projektansvarlig: Hans Jørgen Limborg

Download materiale

Tilbage til Hvad har vi lavet

Kategorier: , nøgleord: . Permalink.

Comments are closed.