Relationers betydning for trivsel og forandring

TeamArbejdsliv har evalueret et forskningsfondsprojekt, som er udført af Dacapo under titlen: ”Relationers betydning for trivsel og forandring”.

Projektet søgte svar på forskningsspørgsmålet: Hvilke forandringer muliggøres, når der bevidst sættes fokus på betydningen af det relationelle?

Med udgangspunkt i kompleksitetsteori og med aktive interventions- og undersøgelsesmetoder baseret på teater og metoden ”working live”, satte projektet fokus på de relationære skyggetemaer, som bag organisation og opgave er med til at fastlægge, hvordan mennesker reagerer på forskellige situationer og på hinanden.

TeamArbejdslivs evaluering fulgte projektets arbejde på de to casevirksomheder som indgik. Konklusionen var, at det er vanskeligt at udvikle fremadrettede indsatsstrategier for det psykiske arbejdsmiljø baseret på en erkendelse af det komplekse relationslandskab, som præger enhver arbejdsplads. Men som analyse af hvad der rør sig, tilbyder både teorien og Dacapos metoder en unik indsigt i, hvad der sker mellem mennesker og hvordan det skaber ”hverdagen” og dermed det psykiske arbejdsmiljø.

Medarbejdere på opgaven var Maya Flensborg Jensen og Hans Jørgen Limborg.

Projektansvarlig: Hans Jørgen Limborg

Download materiale

Tilbage til Hvad har vi lavet

Kategorier: , nøgleord: , , . Permalink.

Der er lukket for kommentarer.