TeamArbejdsliv søger erfaren arbejds- eller organisationspsykolog

TeamArbejdsliv søger erfaren arbejds- eller organisationspsykolog

Vi søger en erfaren psykolog med kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø. En som har arbejdet konkret med psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladser – fx mobning, stort arbejdspres, trusler om vold og relationel koordinering.

Du må meget gerne også være interesseret i forskning og udvikling af teori og praksis inden for psykisk arbejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø skal i den sammenhæng forstås bredt.

For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du er uddannet og autoriseret Cand. Psych., at du har solid erfaring med udvikling af psykisk arbejdsmiljø i organisationer, og at du har interesse for og meget gerne erfaring med autoriseret arbejdsmiljørådgivning inden for det psykosociale område.

Det vil være en fordel, at du har netværk inden for området og er vant til selv at opsøge nye opgaver og kunder.

Dine arbejdsopgaver vil kræve, at du både kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. Vi arbejder ofte flere konsulenter sammen på vores opgaver.

Stillingen er på fuld tid og med forventet ansættelse 1. juni 2016. Lønnen følger vores interne lønaftale, der lægger sig op ad DJØF-overenskomsten med staten.

Ansøgning og yderligere informationer
Ansøgning skal sendes pr. mail senest 15. april 2016 til kontakt@teamarbejdsliv.dk

Yderligere informationer vedrørende stillingen:

Karen Albertsen, tlf.  25 53 01 19
Eva Thoft, tlf. 20 91 74 17

Ansættelsessamtaler vil finde sted i slutningen af april 2016.

Om TeamArbejdsliv
TeamArbejdsliv løser opgaver inden for arbejdsmiljø, trivsel og social kapital/relationel koordinering. Vi rådgiver, gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter samt evaluerer og udreder. TeamArbejdsliv er autoriseret som arbejdsmiljørådgiver på det psykosociale område.

Vores mission er, at bidrage til at mennesker trives og udvikles på deres arbejde. Vi ser et velfungerende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på tværs i organisationen som afgørende for udvikling af sunde, effektive og kvalitetsskabende arbejdspladser.

TeamArbejdsliv består aktuelt af 11 akademiske medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, en praktikant og et varierende antal studentermedhjælpere.

Vi har en spændende og travl hverdag i et godt socialt miljø, hvor engagement både er en forudsætning og et resultat. Som virksomhed lægger vi vægt på kvalitet i opgaveløsningen og fælles faglig sparring og udvikling.

Der er på sigt mulighed for at indgå i partnerkredsen.

Kategorier: Nyheder, nøgleord: . Permalink.

Der er lukket for kommentarer.