Arbejdstidens organisering og længde har betydning for, hvordan rytmen mellem arbejdsliv og andet liv formes og udfoldes. Det sociale liv påvirkes af arbejdstiden, og balance mellem arbejde og privatliv hænger sammen med arbejdstidens organisering. Det Europæiske Parlament og Rådet for den Europæiske Union anerkender lange arbejdstider, natarbejde og skiftearbejde som arbejdsmiljø-risici for sikkerhed og sundhed. EU’s arbejdstidsdirektiv kræver, at medlemslandene skal sikre, at en lønmodtagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer, og at den gennemsnitlige arbejdstid for natarbejde ikke overstiger 8 timer i døgnet. Til trods for omfattende national og international forskning, er der stadig uafklarede spørgsmål om, hvorvidt arbejdstidens organisering og længde påvirker helbredet, og dermed om EU’s anbefalinger er tilstrækkelige til at sikre sikkerhed og sundhed.
Projektet undersøger igennem en kobling af en række databaser og registre, hvorvidt lange arbejdstider, skifteholdsarbejde og natarbejde øger risikoen for udvikling af mentale helbredsproblemer (målt som brug af psykofarmaka), og om eventuelle effekter afhænger af socialklasse, køn og alder. Resultaterne vil kunne bidrage til en vurdering af, om de eksisterende rammebestemmelser er sundhedsmæssigt forsvarlige. Desuden vil de kunne bidrage til forebyggelse af mentale helbredsproblemer gennem øget viden om, hvordan arbejdstiden påvirker specifikke befolkningsgrupper på forskellige måder.
Projektet er finansieret af Foreningen Velliv, og gennemføres i et samarbejde imellem TeamArbejdsliv, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Lægekonsulenten.dk
