Engagement og mistillid

Registrering, dokumentation og evaluering kan potentielt udgøre væsentlige redskaber til at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Men som kravene formuleres til de enkelte arbejdspladser i dag, kan de i stedet komme til at virke som stressende, belastende og uvedkommende opgaver, der stjæler fokus fra kerneopgaverne.

Forskningsprojektet Engagement eller Mistillid undersøgte konsekvenserne af de øgede dokumentationskrav i folkeskolen ud fra en teori om, at dokumentationskravene opleves mindre belastende, hvis skolen har en høj social kapital. Dokumentationskravene omfatter f.eks. elevplaner, årsplaner og kvalitetsrapporter. Tre skoler fra Københavns kommune, fire skoler fra Faxe Kommune og de to forvaltninger var med i projektet.

Lærere og ledere i folkeskolen har i de senere år været udsat for en øget mængde af krav til dokumentation og registrering. Krav til dokumentation af ydelsen er et led i New Public Management styringsparadigmet, som på dette felt kan siges at have skabt en ubalance mellem en bureaukratisk systemtænkning og den fagprofessionalisme, der har kendetegnet folkeskolen. Dokumentation og registrering kan derfor opleves som en belastning, der tager tid fra kerneopgaven, men det kan også bidrage til stress, fordi det – med Norbert Semmers begreb – er krænkende for selvværdet, når der introduceres opgaver, som opleves som illegitime.

Projektet har, med elevplaner og kvalitetsrapporter som eksempel, undersøgt hvordan omfanget af sådanne kontrolsystemers kan udgøre en psykisk belastning, og om det opleves som en krænkelse. Det viste sig, at hvor alle som udgangspunkt afviste dokumentationskravene som meningsløse, var det kun på nogle skoler at de forblev i denne opfattelse og kravene derfor forblev belastende. Andre skoler valgte som et modtræk mod krænkelsen at transformere kravene til håndterbare pædagogiske redskaber. Det var netop skoler med høj social kapital, som magtede dette. Et sådant modtræk kan være et element i at gøre nye styringsmåder mindre belastende, hvis kontrol og styring rettes mod at opnå bedre resultater gennem dokumentation af hvad man gør, i stedet for at aftvinge dokumentation af måltal der opleves irrelevante.

Kvalitetsrapporten er især en belastning for skolelederne, da den kræver omfattende dataregistreringer, som lederne ikke oplever som relevante eller betegnende for skolen. Generelt er der forståelse for ønsket om at måle skolerne, men utilfredshed med formen. I begge kommuner gennemgik kvalitetsrapporten en udvikling, som skulle gøre den mere anvendelig for både skoler og forvaltning. Dog med forskelligt resultat.

Hvis dokumentation og registrering i en bredere sammenhæng anskues som en dialog mellem skolen og myndighederne/samfundet, kan de være med til at understøtte den sociale kapital. Det forudsætter, at fokus er på at dokumentere sammenhængen mellem indsatsen og resultatet og ikke kun på at måle et resultat/effekt med det formål at sammenligne skolerne eller kontrollere, om de lever op til de politiske målsætninger.

Læs den afsluttende rapport fra projektet her.

Medarbejdere på projektet er Hans Jørgen Limborg, Karen Albertsen og Flemming Pedersen. Eksternt medvirker Tage Søndergård Kristensen fra TaskConsult.

Projektansvarlig: Hans Jørgen Limborg

Tilbage til Hvad har vi lavet

Kategorier: , nøgleord: , , . Permalink.

Der er lukket for kommentarer.