Forandringer kræver mere end god ledelse

Mange arbejdspladser overser et vigtigt redskab, når de skal håndtere forandringer. En stærk TRIO, bestående af leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, kan skabe bedre koordinering i den daglige opgaveløsning og dermed styrke arbejdsfællesskaberne – til gavn for både trivsel og opgaveløsning.

Forandringer er blevet et grundvilkår i mange organisationer. Nye reformer, ændrede målgrupper, omstruktureringer og stigende kompleksitet betyder, at arbejdspladser løbende skal tilpasse sig nye rammer og finde nye måder at løse kerneopgaven på.

Selv når forandringer er nødvendige og velbegrundede, kan de skabe usikkerhed om roller, ansvar og prioriteringer. Det kan udfordre både samarbejdet, trivslen og kvaliteten i opgaveløsningen.

Ifølge arbejds- og organisationspsykolog Jenny Hjortebjerg fra TeamArbejdsliv er det derfor afgørende, at der er et forum, hvor ledelse og medarbejderrepræsentanter sammen kan sikre fælles retning og koordinering.

– Vi ved fra forskningen, at kvaliteten af samarbejdet har stor betydning for både trivsel og opgaveløsning. Det ser vi også, når vi arbejder med TRIO’er. Når leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant formår at etablere et trygt rum, hvor forskellige perspektiver kan mødes og fælles løsninger findes, bliver organisationen bedre rustet til at håndtere forandringer, siger hun.

Et samarbejde tæt på kerneopgaven

På mange arbejdspladser består TRIO’en af lederen, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten. Samarbejdet skaber en vigtig forbindelse mellem ledelse, arbejdsmiljø og medarbejderperspektiver og fungerer tæt på den daglige drift og kerneopgaven.

Når TRIO-samarbejdet fungerer godt, kan det ifølge Jenny Hjortebjerg styrke koordineringen omkring forandringer, skabe fælles retning og bidrage til, at udfordringer bliver håndteret, før de vokser sig store. Samtidig kan TRIO’en være med til at understøtte stærke arbejdsfællesskaber, som er afgørende for både trivsel og kvalitet.

Fra forskning til konkrete redskaber

Mange TRIO’er oplever, at de mangler tid, redskaber eller et fælles sprog til at arbejde strategisk med de udfordringer, som forandringer skaber. Derfor tilbyder TeamArbejdsliv workshops eller temadage, hvor forskningsbaseret viden omsættes til konkrete metoder og dialogværktøjer.

Deltagerne arbejder blandt andet med psykologisk tryghed, rolle- og forventningsafstemning, kommunikation og fælles prioritering i TRIO’en. Samtidig introduceres de til perspektiver som relationel koordinering og den robuste organisation, der sætter fokus på sammenhængen mellem samarbejde, trivsel og kvalitet i opgaveløsningen.

– Formålet er ikke kun at styrke samarbejdet i TRIO’en. Det handler også om at give TRIO’en konkrete greb til at understøtte arbejdsfællesskaberne i resten af organisationen og skabe bedre forudsætninger for at lykkes med kerneopgaven, fortæller Jenny Hjortebjerg.

Udviklingsforløbene giver desuden mulighed for erfaringsudveksling mellem forskellige TRIO’er og for at afprøve værktøjer, som kan bruges direkte i teams, afdelinger, MED-udvalg og arbejdsmiljøfora.

Stærkere rustet til fremtidens forandringer

For at få forandringer gennemført og få dem til at lykkes, der det afgørende, at der bliver skabt opbakning til dem blandt medarbejderne. Derfor bliver evnen til at samarbejde om dem stadig vigtigere, fortæller Jenny Hjortebjerg.

– Et velfungerende TRIO-samarbejde løser ikke alle udfordringer. Men det kan skabe den koordinering, det fælles fokus og den psykologiske tryghed, som gør det lettere at håndtere usikkerhed og fastholde kvaliteten i opgaveløsningen, siger hun.

Det er netop afsættet for TeamArbejdslivs temadag for TRIO’er, hvor forskning, praksis og konkrete værktøjer kobles sammen, så deltagerne går hjem med fælles indsigter og handlemuligheder, der kan omsættes direkte på deres egen arbejdsplads.

Vil I styrke samarbejdet i jeres TRIO? Hør om mulighederne hos TeamArbejdsliv.

Kontakt:

Jenny Maria Magnusson Hjortebjerg

Arbejds- og organisationspsykolog, konsulent. Cand.psych.

Mail: jmh@teamarbejdsliv.dk
Tlf: +45 3590 4002

Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.