Nyt vidensnetværk om handicap og beskæftigelse

TeamArbejdsliv bidrager til et nyt vidensnetværk om handicap og beskæftigelse, som skal styrke samarbejdet mellem forskning, praksis og myndigheder. Formålet er blandt andet at indsamle og formidle viden om, hvordan arbejdspladser kan skabe inkluderende fællesskaber for mennesker med handicap.

Forskere og videnspersoner på tværs af miljøer skal sammen styrke videndelingen i krydsfeltet mellem handicap, arbejdsmarked og beskæftigelse. Det sker via et nyt vidensnetværk om handicap og beskæftigelse, som er etableret i 2026. 

Fælles platform for viden og samarbejde 
Vidensnetværket er etableret på initiativ af centrale forsknings- og vidensmiljøer, der har ønsket en fast ramme for samarbejde og videndeling. Netværket mødes flere gange årligt og kombinerer interne møder med konferencer og formidlingsaktiviteter, hvor ny viden bringes i spil. 

Formålet er at dele metoder og erfaringer, udvikle forskning og analyser samt styrke samarbejdet mellem universiteter, professionshøjskoler, videnscentre, handicaporganisationer og relevante myndigheder. Koordineringen varetages af Videnscenter om Handicap i samarbejde med Thomas Bredgaard (Aalborg Universitet) og Helle Holt (VIVE). 

Praksisnær viden 
TeamArbejdsliv deltager i netværket med fokus på at omsætte forskning og erfaringer til konkrete løsninger, der kan understøtte inkluderende arbejdspladser. 

-Jeg ser vidensnetværket som en værdifuld ressource, hvor det er muligt at dele erfaringer og forskning, som kan omsættes til løsninger, der gør det lettere for ledere, kolleger og HR at tilpasse arbejdsmiljøet og samarbejdet, så fællesskabet på arbejdspladsen bliver mere rummeligt og inkluderende for alle. Endelig kan netværket understøtte dialog mellem arbejdspladser, myndigheder og organisationer, så løsninger forankres og spredes, siger partner og forskningschef Ulrik Gensby fra TeamArbejdsliv. 

Læs mere og deltag i netværket 
Vidensnetværket henvender sig til forskere og videnspersoner fra universiteter, professionshøjskoler, videnscentre, handicaporganisationer og myndigheder, som arbejder med handicap og beskæftigelse. Læs mere her Videnscenter om handicap | Deltagelse og fælleskab for alle 

Hvis du ønsker at høre mere om netværket kan det ske på Videnscenter om Handicaps hjemmeside:  
Link: Vidensnetværk om handicap og beskæftigelse – Videnscenter om handicap 

Kontakt 
Partner og forskningschef Ulrik Gensby  

Mail: uge@teamarbejdsliv.dk 
Tlf: +45 2222 503 

Privatliv og cookies

Dette websted bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner såsom at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælpe vores team med at forstå, hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.