Stress er en af de største årsager til langtidssygefravær i Danmark. Mange vender heldigvis tilbage til arbejdet, men for en betydelig del kan vejen tilbage være lang og usikker. Hver femte oplever tilbagefald med endnu et længere fravær, og kun halvdelen af dem, der har været sygemeldt i mere end seks måneder, får igen fodfæste på arbejdsmarkedet. En vigtig årsag er de kognitive vanskeligheder, som ofte følger med stress: problemer med hukommelse, koncentration og overblik. De kan trække ud i måneder – og gøre det svært at finde sig til rette i jobbet igen.
Dette projekt sætter spot på netop den udfordring. Hvordan kan arbejdspladser planlægge og gennemføre forløb, der hjælper stressramte tilbage – ikke bare hurtigt, men også på en måde, der er holdbar for den enkelte og arbejdspladsen? Og hvordan kan ledere og medarbejdere tage hensyn til de særlige kognitive begrænsninger, som mange lever med efter en sygemelding?
I projektets første fase blev der udviklet og afprøvet et nyt værktøj, SCIP-D, der kan give et billede af fem typer kognitive vanskeligheder. Testen viste sig at være en stærkere indikator for tilbagevenden til arbejde end den enkeltes egen vurdering af hukommelse og koncentration.
Den aktuelle fase bygger videre på dette fundament. Her undersøger forskerne tre spor:
- Et systematisk overblik over international kvalitativ forskning, som belyser arbejdspladsens rolle og betydning i tilbage-til-arbejde-forløb.
- En analyse af eksisterende data for 82 stressramte for at finde mønstre i deres kognitive styrker og udfordringer.
- Interviews med 14 tidligere sygemeldte, hvor barrierer og gode erfaringer fra tilbage-til-arbejde forløb sammenlignes.
Et centralt element er samarbejdet med en bred gruppe af interessenter – fra virksomheder og fagforeninger til læger, psykologer og pensionsselskaber. Projektet gennemføres med inspiration fra metoden for vidensmobilisering, hvor viden deles og udvikles undervejs i forskningsprocessen, så resultaterne kan anvendes og bringes i spil på arbejdspladserne.
Målet er dobbelt: at give et generelt billede af, hvordan sociale og organisatoriske rammer på jobbet kan støtte en varig tilbagevenden, og at pege på helt konkrete hensyn til medarbejdere med kognitive begrænsninger og kollektivet på arbejdspladsen. På længere sigt skal resultaterne videreudvikle en organisatorisk indsatsmodel, hvor forskningens bedste bud kombineres med arbejdspladsernes erfaringer.
Når projektet er afsluttet, vil det give ledere, HR, tillidsvalgte og stresssygemeldte medarbejdere bedre muligheder for at tilrettelægge og understøtte holdbar tilbagevenden.