Projekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden (Bevilling 48-2024-09) i samarbejde med Syddansk Universitet og Copenhagen Business School
ESG og arbejdsmiljø: Når bæredygtighed rykker ind på direktørgangen
Fra 2022 har EU vedtaget nye og markant skrappere regler for virksomheders rapportering om bæredygtighed. Det lyder måske teknisk, men i praksis betyder det, at tusindvis af europæiske virksomheder fremover skal give langt mere detaljeret indsigt i, hvordan de arbejder med miljø, sociale forhold og ledelse – det, man samlet kalder ESG (Environment, Social, Governance).
De største virksomheder er allerede i gang med rapporteringen. Det er ikke småting: Det anslås, at de nye krav samlet set vil koste virksomhederne omkring 8 milliarder kroner om året. Men til gengæld er formålet at skabe et reelt skifte i, hvordan virksomheder driver forretning – så hensynet til både mennesker og miljø bliver en naturlig del af kerneforretningen, ikke blot et grønt lag maling.
Mere end CO₂ og klima
Når man hører ordet bæredygtighed, tænker mange på klima, CO₂ og grøn energi. Men i virkeligheden rummer ESG meget mere. Den sociale dimension – altså ”S’et” – handler om mennesker: arbejdsmiljø, trivsel, ligestilling og sikkerhed. Det er her, et nyt forsknings- og udviklingsprojekt ser et stort potentiale. Projektet vil undersøge, hvordan arbejdsmiljø kan blive et centralt omdrejningspunkt i virksomhedernes ESG-arbejde.
For første gang bliver virksomheder nemlig forpligtet til ikke bare at rapportere på egne forhold, men også at kigge ned i leverandørkæden. Hvis en dansk virksomhed har produktion i Asien, skal der altså også redegøres for forholdene dér. Det åbner en helt ny diskussion om ansvar, gennemsigtighed – og om, hvordan man reelt kan påvirke arbejdsmiljøforhold langt væk fra hovedkontoret.
Projektets opbygning: Fra kortlægning til konkrete værktøjer
Projektet ruller ud i flere faser:
- Først kortlægges interessenterne – banker, revisorer, brancheorganisationer og konsulenter. Hvordan tolker de kravene, og hvilke forventninger møder virksomhederne? Den viden er vigtig, fordi den afgør, hvor meget pres og hvilke muligheder virksomhederne oplever.
- Dernæst undersøges ti frontløber-virksomheder. Det bliver virksomheder, der allerede er i gang med ESG-arbejdet, og som kan vise både barrierer og gode erfaringer. Her anvendes alt fra interview og historieværksteder til analyser af konkrete rapporter og indikatorer.
- På baggrund af erfaringerne udvikles modeller. Det kan være nye politikker for arbejdsmiljø, måder at koble ESG sammen med den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), medarbejderinddragelse eller nye indikatorer, som giver mening i daglig drift.
- Løbende dialog og formidling. Allerede undervejs deles resultaterne gennem workshops, rapporter, nyhedssider og konferencer, så erfaringerne kan komme flest muligt til gode – og blive justeret af feedback.
Hvad kan det betyde for arbejdsmiljøet?
Projektet har potentiale til at ændre spillereglerne for, hvordan vi ser på arbejdsmiljø. Hidtil har slagordet ofte været ”arbejdsmiljø ind på direktørgangen”. Med ESG-kravene bliver det mere realistisk end nogensinde, fordi kunder, investorer og andre interessenter nu direkte kan måle og sammenligne virksomheder på fx ulykkesfrekvens, sygefravær og trivsel.
Der er udsigt til en særlig effekt på arbejdsulykker. Når tallene bliver sammenlignelige på tværs af virksomheder, vil det være svært at gemme sig bag gennemsnit. Det giver et stærkt incitament til at forbedre sikkerheden – og ikke kun for lovgivningens skyld, men også fordi det påvirker virksomhedens omdømme og konkurrenceevne.
Risikoen for ”papirtiger”
Der ligger dog også en fare. Hvis ESG-rapporteringen reduceres til Excel-ark og tal, kan arbejdsmiljøorganisationen og medarbejderne ende på sidelinjen. Så risikerer man, at det hele blot bliver papirarbejde uden reel forandring. Derfor arbejder projektet bevidst med at koble rapporteringen til konkrete ændringer i praksis og kulturen i virksomheden.
Viden med lang levetid
Resultaterne vil ikke bare blive delt i rapporter og konferencer, men også publiceret videnskabeligt. Dermed bliver der skabt ny, anvendelsesorienteret viden, som kan bruges både i Danmark og internationalt.
I sidste ende handler det om at udnytte et unikt momentum. De nye EU-regler er stadig så friske, at virksomheder og interessenter leder efter måder at gribe dem an på. Det giver en sjælden mulighed for at præge både fortolkning og praksis – så ESG ikke kun bliver et ekstra regneark, men et reelt værktøj til bedre arbejdsmiljø, mere ansvarlige leverandørkæder og en sundere bundlinje.