TeamArbejdsliv gennemfører evalueringer, udredninger, undersøgelser og APV-kortlægninger for en bred vifte af kunder.
Her er en række eksempler på evalueringer af indsatser gennemført af TeamArbejdsliv:
- Evaluering af pilotforsøg gennemført af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, som følger og evaluerer seks pilotforsøg blandt fem BFA’er – udført for Arbejdsmiljørådet i 2023
- Evaluering af AMO-reformen for Arbejdstilsynet gennem kvalitative interviews med en række virksomheder inden for forskellige brancher og med forskelligt antal medarbejdere. Læs mere her.
- Evaluering af effekten af det risikobaserede tilsyn på mellemlangt sigt for Arbejdstilsynet, hvor det med kvalitative og kvantitative metoder undersøges i hvilket omfang arbejdsmiljøproblemer inden for ulykker, muskelskeletbesvær og psykisk arbejdsmiljø bliver løst og om løsningen fastholdes. Læs mere her.
- Arbejdstilsynets brugerundersøgelse 2019 baseret på spørgeskemasvar fra over 3.000 virksomheder. Læs mere her.
- Evaluering af SPARK (Psykisk arbejdsmiljø i kommuner) som vi har evalueret to gange primært gennem kvalitative metoder med henblik på erfaringsopsamling og læring til de involverede konsulenter – udført for Forhandlingsfællesskabet.
- Evaluering af dialog i forhold til det risikobaserede tilsyn for Arbejdstilsynet, hvor vi gennem tilstedeværelse og interviews om tilsynsbesøg kortlægger, hvordan Arbejdstilsynet er lykkes med at skabe mere dialog med virksomhederne under tilsynsbesøg. Læs mere her.
Eksempler på kortlægninger og undersøgelser gennemført af TeamArbejdsliv:
- Kortlægning af ’sammenlagt SU og AMU hos virksomheder under statslig overenskomst – Udbredelse, motivation og gevinst, udarbejdet for Samarbejdssekretariatet i 2023.
- Kortlægning af arbejdsmiljørepræsentantens vilkår for FH baseret på over 7.200 besvarelser fra arbejdsmiljørepræsentanter i LO-forbund. Kortlægningen har fokus på den lovpligtige uddannelse, tid til arbejdsmiljøarbejdet, opgaver og indflydelse m.v. Læs mere her.
- Interessentanalyse bestilt af Arbejdsmiljørådet som kortlægger forskellige aktørers syn på og forventninger til Arbejdsmiljørådets rolle og opgaver.
APV-kortlægninger og trivselsundersøgelser:
- TeamArbejdsliv gennemfører trivselsundersøgelser og APV-kortlægninger oftest med udgangspunkt i spørgsmål fra Arbejdstilsynet (NOA-L) eller Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (AH), som giver mulighed for at sammenligne arbejdspladsens resultater med et repræsentativt landsgennemsnit. Se APV-proces og trivselsmålinger.
