Partnerskaber til støtte af unge i deres første job

Et for-projekt der undersøger hvordan viden fra forskning kan bruges i praksis til at rekruttere og fastholde unge på arbejdsmarkedet

I for-projektet blev der etableret tre partnerskaber, som udviklede indsatser til at tiltrække, rekruttere og fastholde unge førstegangsansatte samt forebygge psykisk mistrivsel i jobbet.

Projektet trækker på en tværfaglig tilgang ved at inddrage forskellige fagdiscipliner og aktører fra forskning og praksis med forskellig organisatorisk tilknytning. Den bagvedliggende metode understøtter etablering af et fælles afsæt via en række workshops, som er tilrettelagt ud fra en solid analyse af de udfordringer, der er for mindre virksomheder og unge i første i job. Desuden er der fokus på specifikke brancher og relevante overvejelser omkring involvering af væsentlige aktører, der kan bidrage til at skabe gode løsningsmodeller fremadrettet.

Projektet bygger desuden på forskningsbaseret viden og projekterfaringer om betydningen af at etablere samarbejder mellem forskellige aktører såsom virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger/offentlige institutioner.

Projektet har skabt ny viden om, hvordan partnerskaber kan bruges som ramme til at igangsætte mere anvendelsesorienteret forskning, det gælder særligt i forhold til konkrete samskabelsesprocesser, hvor flere aktørers brancheindsigt og forståelse kan medvirke til, at kvalificere forskningen. Læs om projektet og dets resultater her: https://www.vellivforeningen.dk/projekter/tre-partnerskaber-for-forebyggelse-af-mentale-sundhedsudfordringer-blandt-unge-og-foerstegangsansatte

Projektets resultater er samlet i et inspirationskatalog, der beskriver en række udfordringer, muligheder og anbefalinger ved etablering og facilitering af praktisk anvendt forskning i partnerskaber