Team Arbejdsliv deltager med et stærkt hold på årets store arbejdsmiljøkonference LAB24 – Ledelse, Arbejdsliv og Bæredygtighed den 7.-8. oktober på Nyborg Strand. Vi præsenterer en række oplæg og workshops, der bidrager til at skabe bedre arbejdsmiljøer på tværs af brancher. Her er nogle af de højdepunkter, du kan se frem til:
- Peter Hagedorn-Rasmussen, forsker og konsulent, afholder en workshop om, hvordan ’dialogiske metoder’ kan understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø, selv i strukturelt belastede arbejdsmiljøer (Af. 1. W-108).
- Christian Uhrenholdt Madsen, partner og forsker, tilbyder en workshop om kompetenceafklaring for arbejdsmiljøprofessionelle (Af. 2. – W-206).
- Karen Albertsen, partner og forsker, og Henrik Ankerstjerne Eriksen, partner og konsulent, holder et oplæg om, hvordan man på en presset arbejdsplads kan skabe tid og rum til at få ressourcer og krav til at hænge bedre sammen (1+2 runde T-64/T-84).
Vores oplæg og workshops præsenteres i samarbejde med en række dygtige fagpersoner og organisationer. Læs mere om vores bidrag og planlæg dit eget faglige program på konferencens hjemmeside, hvor du også finder overblik over de mere end 40 forskellige workshops og talks.
LAB24 arrangeres af Arbejdsmiljørådgiverne og DI Rådgiverne, og vi er stolte af at deltage i planlægning og udvikling af konferencen via Jonas Hedegaard, erhvervsforsker og konsulent hos Team Arbejdsliv, som sidder i det faglige udvalg.
Vi vil også være til stede med en stand på selve konferencen, og vi håber at få mulighed for at tale med mange af jer der. Kom forbi til en god snak!
De bedste hilsner
Team Arbejdsliv