Hvad kræver arbejdet som arbejdsmiljøprofessionel, og hvilke aktiviteter indebærer det? Med baggrund i en stor faglig interesse for de arbejdsmiljøprofessionelles arbejdsfelt har forsker og partner i TeamArbejdsliv, Christian Uhrenholdt Madsen, stået i spidsen for udviklingen af en ny aktivitetsguide til arbejdsmiljøprofessionelle i danske industrivirksomheder. Guiden har fokus på de specifikke opgaver og aktiviteter, der kendetegner arbejdet i feltet. Og så beskriver den de kompetencer og den viden, der er nødvendig for at gennemføre aktiviteterne.
– Guiden præsenterer en række forslag til konkrete analyse- og procesværktøjer, der hjælper de arbejdsmiljøprofessionelle med at overskue og gennemføre aktiviteterne på en god og værdifuld måde for arbejdsmiljøet og virksomhedens kerneopgave, fortæller Christian Uhrenholdt Madsen og fortsætter:
– Vi håber, at denne guide vil fungere som en værdifuld ressource for både erfarne og nye arbejdsmiljøprofessionelle. Den kan især være til hjælp for dem, der er nye i rollen som QEHS-ansvarlige <hvad er det Christian? Ved alle læserne mon det?> eller lige har fået arbejdsmiljø som en del af deres ansvarsområde.
Bred faglighed bag guiden
Guiden er baseret på omfattende interviews med arbejdsmiljøprofessionelle fra ti industrivirksomheder samt input fra brancheeksperter. Den er også udviklet i samarbejde med de relevante faglige sammenslutninger, herunder arbejdsmiljøNET og IDA Arbejdsmiljø.
– Denne guide kan ikke kun anvendes af arbejdsmiljøprofessionelle, men også af ansættelsesudvalg, der skal finde nye kolleger til arbejdsmiljøafdelingen, samt HR-partnere, der ønsker at støtte deres QEHS/EHS-kolleger i kompetenceudvikling. Vi opfordrer alle til at dele guiden med deres netværk og på deres hjemmesider, så vi kan nå så mange som muligt, siger Christian Uhrenholdt Madsen.
Guiden er gratis og kan hentes her