Flere og flere danske virksomheder får certificeret deres arbejdsmiljøledelsessystemer ud fra den internationale standard ISO 45001 (før OHSAS 18001).
I dette projekt har vi gennemgået videnskabelig litteratur udgivet siden årtusindeskiftet, som beskriver virkningen af certificerede arbejdsmiljøsystemer. Forskningslitteraturen beskriver fem forskellige mekanismer, der virker, når et certificeret arbejdsmiljøledelsessystem implementeres i virksomheder: Læring, integration, motivation, oversættelse og fokusering. Overordnet set virker mekanismerne bedst i virksomhederne, hvis virksomhederne allerede har erfaring med den pågældende mekanisme i forhold til andre forretningsområder.
Effekten af certificerede arbejdsmiljøsystemer på arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse. Udgangspunktet var spørgeskemaundersøgelsen ’Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats’ (VAI) der blev gennemført af NFA og nu bliver videreført af Arbejdstilsynet. Vi gennemførte en parallel spørgeskemaundersøgelse af samtlige certificerede arbejdspladser i Danmark med VAI-spørgsmålene. På denne måde kunne vi sammenligne arbejdsmiljøarbejdet på certificerede arbejdspladser med arbejdsmiljøarbejdet på sammenlignelige ikke-certificerede arbejdspladser, og dermed har vi undersøgt hvorvidt certificerede arbejdsmiljøsystemer har en effekt på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen viser, at der var en sammenhæng mellem certificering med OHSAS18001, og hvor højt de scorede i hhv. det systematiske arbejdsmiljøarbejde og det materielle arbejdsmiljøarbejde. Denne undersøgelse viser dermed, at de certificerede arbejdspladser i gennemsnit er bedre på begge former for arbejdsmiljøarbejde sammenlignet med ikke-certificerede arbejdspladser.
I den sidste del af projektet undersøgte vi om certificerede arbejdspladser var bedre end ikke-certificerede arbejdspladser når det kom til ulykker, samt om der skete en udvikling (læringseffekt) i den periode arbejdspladserne var certificeret.
Det viser sig, at arbejdstagere på certificerede arbejdspladser i gennemsnit har lavere risiko for at komme ud for arbejdsulykker, herunder alvorlige arbejdsulykker. Men vi fandt ikke en signifikant reduktion af den relative risiko for arbejdsulykker på certificerede arbejdspladser – sammenlignet med før og efter certificering. Det kan tyde på at hvis den systematiske (proces‐orienterede) arbejdsmiljøindsats skal have en effekt, så skal den bygges oven på virksomhedernes konkrete (indholdsorienterede) arbejdsmiljøindsatser.
Systematisk arbejdsmiljøledelse kan således kort beskrives som en samlebetegnelse for sammenhængende systemer af virkemidler og politikker der skal forbedre virksomheders konkrete arbejdsmiljøarbejde og dermed i sidste ende arbejdsmiljøet.
Projektet blev gennemført sammen med kollegaer fra NFA og SDU, fra 2017 til 2023 og det fik navnet CAML-projektet (Certificeret ArbejdsMiljøLedelse)
