Vi har fx evalueret indsatser for Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og Branchefællesskabere. Vi har gennemført undersøgelser af fx arbejdsmiljørepræsentanters vilkår for FH og kortlagt hvordan samarbejdet mellem SU og AMO fungerer på statslige arbejdspladser
Forandringslogik
Vi arbejder helst med en forandringslogik, når det handler om evalueringer. Hvad er det for en indsats og foranding der sættes i værk og hvad er intentionen om virkning af indsatsen. I evalueringen går vi i sporene på forandringslogikken og søger at forstå fremmere og hæmmere som har en betydning for hvad der kommer ud af indsatsen – inspireret af realistisk evaluering.
Evalueringstyper
Den gode evaluering bygger på klare overvejelser over, hvad evalueringen skal bidrage til og hvilken evalueringsform, der skal vælges.
Er det en evaluering, som skal anvendes til at justere en indsats undervejs, er der ofte brug for procesevaluering, som bygger på interview og observation.
Er målet at vurdere om, en indsats skal forsættes eller er ‘pengene værd’, er der brug for en virkningsevaluering, som både spørger til, hvilken virkning, der kom ud af indsatsen samt kortlægger, hvordan indsatsen virker – altså hvilken “vej” der fører til virkningen.
Det kan også være en målopfyldelsesevaluering, som dog ofte er begrænset af, at man kun ser på mål, som er sat op ved indsatsens begyndelse.
Effektevaluering er et ‘buzzword’ i evalueringsverdenen. Alle vil gerne kunne konstatere effekter af en indsats. Det er dog sjældent metodisk muligt inden for arbejdsmiljø at gennemføre egentlige effektevalueringer.
Det er værd at overveje, om de brugere eller personer, som er målet for en indsats, på en berigende måde kan inddrages i at definere, hvad evalueringen skal handle om.
Metoder
Vi har fokus på at vælge den mest optimale metode, når vi arbejder med evaluering og udredning. Valget står oftest mellem at skabe dyb indsigt og forståelse på den ene side, og at skabe sikkerhed for, at den indsamlede viden er gyldig og repræsentativ på den anden side.
Vi har stor erfaring med spørgeskemaer, interview, fokusgruppeinterview, observation og historievæksted mm.
