Christian Uhrenholdt Madsen

Christian Uhrenholdt Madsen

Ekspert i arbejdsmiljøcertificering og arbejdsliv

Arbejdslivsforsker og evalueringskonsulent
Cand.Soc, Ph.d.

Mail: chu@teamarbejdsliv.dk
Tlf.: + 45 38 34 50 34
Mobil: + 45 60 98 48 60

”Der er intet mere praktisk end en god teori”. Dette citat illustrerer mit forhold til arbejdsmiljø. Det er nødvendigt at forstå og benytte sociologiske, psykologiske og virksomhedsøkonomiske modeller og analyser, men altid med det formål at finde løsninger og afhjælpe problemer for mennesker i deres konkrete arbejdssituationer. Netop dette har været og er min styrende professionelle målsætning.

Jeg brænder for arbejdsmiljøfeltet, og for at hjælpe med, at skabe bedre forhold for medarbejdere i danske virksomheder. Jeg arbejder for at vi hele tiden bliver bedre og klogere, når det gælder arbejdsmiljø, og for at al den specialistviden der genereres på området, skal nå ud til de virksomheder og medarbejdere, der har brug for den.

Jeg interesserer mig for, hvilke reguleringsformer og virkemidler der er effektive, i at få arbejdsmiljøviden indoptaget og brugt i virksomhederne. Jeg er trænet i kvalitative dataindsamlingsmetoder, samt i udformning og analyse af spørgeskemaer. Derudover har jeg løbende arbejdet med realistisk evaluering. Jeg er jeg meget interesseret i, hvordan større mængder tekst (såsom databaser, publikationer eller hjemmesider) kan analyseres og systematiseres, ved hjælp af digitale metoder og hjælpemidler.

Kernekompetencer

  • Realistisk evaluering
  • Arbejdsmiljøregulering og –virkemidler
  • Arbejdsmiljøarbejde i store virksomheder
  • Certificerede arbejdsmiljøledelse
  • Arbejdsmiljøprofessionelles viden og praksis
Kategorier: Ikke-kategoriseret. Permalink.

Der er lukket for kommentarer.